Langgadehus

En uge som SOSU-assistent i Valby.

Synes du, at ældre har spændende historier og vil du gerne hjælpe og gøre en forskel, så læs videre.

En uge i erhvervspraktik hos Langgadehus Plejecenter vil give dig viden om jobbet som social og sundhedsassistent. Du vil blive inddraget i hverdagen på plejecenteret og opleve hvordan pleje, omsorg, rehabilitering og aktiviteter er med til at gøre hverdagen bedre for de ældre beboere.

Desuden har plejecenteret fokus på teknologi i hverdagen og du vil i løbet af erhvervspraktikforløbet få kendskab til velfærdsteknologi.   

Der tilbydes erhvervspraktik i uge 19, uge 35, uge 39 og uge 40.

Send en motiveret ansøgning via UnoUng, hvis dette lyder som noget for dig.