Kræftens Bekæmpelse

En uge som medarbejder i en NGO på Østerbro.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder erhvervspraktikuge i uge 40.

Kræftens Bekæmpelse er en arbejdsplads med mange forskellige fagområder. Vi har forskere, laboranter, projektkonsulenter (f.eks. bachelor i sundhed og ernæring), it-folk, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, kommunikationsmedarbejdere, journalister og mange flere.

Erhvervspraktikugen

Vi tilbyder en uge, hvor du kan komme og få en fornemmelse af, hvordan vores forskellige faggrupper arbejder sammen om et større formål –  nemlig vores vision ”Vi vil et liv uden kræft”.

I løbet af ugen vil du få indblik i Kræftens Bekæmpelse sammen med andre unge, du vil følge en medarbejder og se, hvordan vi arbejder, og du vil i samarbejde med en anden praktikant løse om en opgave i løbet af ugen.

Du får:

  • Indsigt i hvordan en spændende NGO arbejdsplads med meget dedikerede medarbejdere fungerer
  • Viden om kræft
  • Viden om hvordan vi arbejder med forebyggelse
  • Viden om hvordan vi arbejder med patientstøtte & frivillige  
  • Viden om hvordan vi arbejder med forskning
  • Viden om hvordan vi kommunikerer og laver kampagner
  • Viden om hvordan vi navigerer i et felt med både ansatte og frivillige.

Vi forventer af dig, at du er engageret og nysgerrig og har lyst til at lære – og du skal have lyst til at komme ind i en forening, hvor vi har fokus på at gøre en forskel.

Du kan under erhvervspraktikken komme til at møde fortællinger om kræftsyge mennesker og deres pårørende. Det kan sommetider berøre en. Vi arbejder i Kræftens Bekæmpelse med at være åbne over for det, der berører os og støtter hinanden, når det sker.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til erhvervspraktikken er du velkommen til at kontakte HR Medarbejder Anne Mette Skautrup på ams@cancer.dk eller Sif Stjernholm Wrang på ssw@cancer.dk Læs mere på www.cancer.dk. 

Vi ser frem til at få en ansøgning fra dig og lægger vægt på din motivation for at deltage.