Uddannelsesparathed

Alle elever i 8. klasse bliver vurderet, om de er uddannelsesparate til ungdomsuddannelse.

Vurdering til ungdomsuddannelse

Du vurderes parat til EUD/EUX og/eller STX/HHX/HTX og/eller HF og/eller til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Baggrund for vurderingen

Disse kompetencer danner baggrund for vurderingen til ungdomsuddannelserne:

  • Dine faglige forudsætninger, som vurderes på baggrund af dine opnåede standpunktskarakterer.
  • Dine personlige forudsætninger, som vurderes på baggrund af din motivation til læring, din selvstændighed, din mødestabilitet og din parathed til valg af uddannelse.
  • Dine sociale forudsætninger, som vurderes på baggrund af din samarbejdsevne, din respekt for andre og din tolerance.
  • Dine praksisfaglige forudsætninger, som vurderes på baggrund af dine praktiske færdigheder, dit arbejdskendskab, dine værkstedsfærdigheder og færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

To parathedsvurderinger i 8. klasse

Senest 1. december skal skolen lave den første parathedsvurdering af elever i 8. klasse. Senest 10. januar har UU-vejlederen gennemgået og eventuelt revurderet parathedsvurderingen. 17. januar har skolen deadline for at give forældre og elever en skriftlig tilbagemelding på udfaldet af parathedsvurderingen. Du får her at vide, hvilke uddannelser du er vurderet parat / ikke er vurderet parat til. Parathedsvurderingen fremgår af ung.unoung.dk. I foråret foretages den anden parathedsvurdering. Alle elever, der ikke er vurderet parate til en eller flere uddannelser får skriftlig tilbagemelding fra skolen.

Ikke vurderet uddannelsesparat

Er du ikke vurderet uddannelsesparat til din ønskede uddannelse, udarbejdes en uddannelsesplan i et samarbejde mellem skolen, UU-vejlederen, og jer derhjemme. Hensigten med planen er at iværksætte en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, som kan hjælpe dig med at udvikle dig fagligt, personligt og/eller socialt, så du bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse.