Ungdommens Uddannelsesvejledning Københavns Kommune
www.kk.dk
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
ForsideVejledningUddannelseProjekterPublikationerFakta om UU

EGU - Erhvervsgrunduddannelsen

EGU er en 2-årig ungdomsuddannelse for unge, der ikke er klar til anden uddannelse eller som har afbrudt en erhvervsuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på praktisk oplæring i virksomheder og på skoleophold med praktisk indhold.

 

EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, hvor indhold, fagligt niveau og bredde er tilpasset den enkelte unge. To EGU-uddannelser er som udgangspunkt ikke ens.

En EGU-uddannelse tager konkret udgangspunkt i den enkelte unges interesser, modenhed, evner, resurser og begrænsninger

 

EGU's formål

EGU´s formål er at kvalificere den unge personligt og fagligt, motivere den unge til at tage en uddannelse eller et arbejde samt at motivere den unge til at deltage aktivt i arbejdslivet og samfundslivet.

 

EGU's målgruppe
Unge, der ikke er parate til andre ungdomsuddannelser, som bedst uddanner sig gennem praktiske aktiviteter og erfaringsopsamling fra en hverdag på en arbejdsplads og som er parate (tæt på) til at kunne bestride kravene på ordinære arbejdspladser: stabilitet,, motivation, moden kommunikation, lærevillighed....

 

Indhold

EGU består ca. 2/3 praktik i virksomheder eller institutioner. 20-40 uger af EGU skal være relevante kursusforløb.

 

Vejledning

Den unge planlægger sin EGU-uddannelsen sammen med en vejleder. Vejlederen følger den unge tæt gennem hele uddannelsesforløbet, både i praktik og under skoleforløb og støtter den unge - også med problemer som ikke har direkte berøring med uddannelsesforløbet.

 

Deltagerkrav
I
nteresse og motivation for at arbejde med det valgte fag; personlig og social parathed til oplæring på basis af praktisk arbejde; kunne bestride almindelige krav på en arbejdsplads (tæt på): samarbejde og samvær med kolleger, moden kommunikation, lærevillighed.... - være lønnen værd - på sigt - kunne tage ansvar for løsning af konkrete praktiske opgaver; er stabile og ansvarlige og åben overfor nye opgaver og mennesker - eller at være godt på vej hertil !

Baggrund for ansøgning til EGU
Ansøgere forudsættes at have mindst et halv års erfaringer fra relevante aktiviteter efter grundskolen f.eks.:

produktionsskole (inkl. praktik)

ungdomsskole

joberfaringer fra ordinære job eller jobtræningsforløb

UU-Københavns afklaringstilbud.

eller tilsvarende

Modenhed og særlige forudsætninger kan efter individuel vurdering træde i stedet.

 

Optagelse på EGU

Optagelse på EGU sker via den unges UU-vejleder - dvs. at en ung ikke kan tilmelde sig uddannelsen selv. Ansøgning sker via den unges uddannelsesplan, der skal indeholde beskrivelse af den unges baggrund og forudsætninger og om hvorfor den unge ønsker EGU.

 

Vurderes den unge at være i målgruppen for EGU indbydes han/hun til en samtale og et EGU-afklaringsforløb. I EGU-afklaring præsenteres og trænes relevante arbejdsplads-

kompetence, bl.a. gennem et 4 ugers fuldtids praktik-

forløb.

 

EGU-København indhenter referencer fra praktikpladsen, der indgår i den endelige vurdering af om den unge kan optages på EGU.

 

Uddannelsesplan og praktikplan

Efter optagelse på EGU udarbejder EGU-vejleder og den unge en uddannelsesplan, der beskriver den enkeltes unges personlige, sociale og faglige uddannelsesmål og indhold.

Praktikaftalen beskriver mål og indhold for oplæringen i praktikperioderne: niveau og bredde.

Økonomi

Man modtager løn under uddannelsen - i praktiktiden får eleven overenskomstmæssig elevløn. I skoleperioderne er lønnen 648 kr. pr. uge for unge under 18 år og 1.551 kr. pr. uge for unge over 18 år.

Efter EGU

Efter EGU har den unge bedre baggrund for at søge arbejde eller større muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Efter gennemført EGU er unge berettigede til optagelse i en fagforening/A-kasse som andre faglærte

 

Se oversigten over EGU vejledere i København

 

Se drejebog

 

Kender du ikke din UU-vejleder, kan du kontakte UU-København - tlf. 39 20 75 00 eller klik her

 

Læs mere om EGU her

 

 

 


Opdateret 11.5.2012 / af Camilla Breum
Se også

EGU pjecer
EGU

Formålet med EGU er at hjælpe unge, som er i en utilfredsstillende uddannelsessituation

 

:: Læs mere i pjecerne om  EGU ...

 

:: Se oversigten over EGU vejledere i København ...

 

Læs sidste nyt om EGU i København